Zazen Roku 3 - Bodhidharma

Vi springer nu tusind år frem i tiden til omkring 520 i Kina. På det tidspunkt siges det, at en munk ved navn Bodhidharma (470-543) kom til Kina fra Indien for at viderebringe dharmaen. Det man ved om Bodhidharma er en legende, men hvad der står fast er, at han er Zen buddhismens grundlægger.

Det japanske ord Zen hedder som sagt chan på kinesisk og dhyana på sanskrit. Grunden til at denne buddhistiske sekt hedder Chan eller Zen er, at det helt centrale i denne tradition er en spirituel praksis, som hedder zazen, hvilket betyder ”siddende zen”. Zen buddhister sidder, og de sidder længe, mere end nogen anden buddhistisk tradition. Det skal vi komme dybere ind i, når vi har beskæftiget os lidt mere med det historiske grundlag og baggrunden for zazen.

Det er almindelig antaget, at Bodhidharma var fra Sydindien og ankom til det sydlige Kinas Liang dynasti år 520. Her mødte han Kejser Wu, som spurgte ham, hvilken fortjeneste han havde sparet sammen ved at støtte buddhismens udbredelse. Til Kejserens forbavselse svarede Bodhidharma: Ingen fortjeneste!

Kejseren spurgte da undrende, hvad buddhismens inderste væsen var, og Bodhidharma svarede: Udstrakt tomhed, intet helligt! Disse overraskende svar fik da Kejseren til igen at spørge, hvem Bodhidharma da selv var, og Bodhidharma svarede: Det ved jeg ikke! (ingen ved)

Man kan godt forstå at legenden fortæller, at samtalen derpå ophørte og at audiensen således var forbi. Bodhidharma tog derpå op i det nordlige Kina til Wei dynastiet (386-534), hvor han satte sig i en klippehule og mediterede i 9 år et sted ved navn Shao-lin.

Denne beskrivelse er hagiografi, en historisk konstruktion, skrevet senere for at skabe belæg for Bodhidharmas usædvanlige personlighed. Der er nemlig ikke historisk belæg for, at Bodhidharma nogensinde mødte Kejser Wu. Han var sikkert heller ikke en kongesøn fra Sydindien, som legenden gerne fortæller. Men af en eller anden grund har man kunnet huske, at Bodhidharma var "en rødskægget og blåøjet barbar". Det har været så særpræget i Kina på den tid, at det nok skal være rigtigt.

Derfor tyder det på, at han i virkeligheden kom til Kina ad Silkevejene, ligesom alle andre buddhistiske munke havde gjort siden det første århundrede, når de fulgte handelskaravanerne fra Særindien ind i Kina. Bodhidharma kom nok fra Øst Turkestan, hvor mange var rødhårede og blåøjede. Måske kunne Bodhidharma være en af de sidste Tokharer, som var et ældgammelt indoeuropæisk folk i Taklamakan området, som forsvandt i 800-tallet eller blev assimileret i de uiguriske muslimske stammer.

Bodhidharma kaldes den 28. indiske patriark i lige linie fra Sakyamuni Buddha med Mahakasyapa som den 1. patriark. Men han betragtes også som den 1. kinesiske patriark i Zen skolen. Selvfølgelig sad Bodhidharma ikke foran en klippevæg i 9 år, men det kan godt være rigtigt, at hans efterfølger, den 2. patriark Huike (487-593) kom til sin erkendelse 9 år efter at Bodhidharma kom til Kina.

En dag sagde Huike til Bodhidharma: "Jeg har ikke ro i sindet!” (kan ikke finde mig selv). Bodhidharma svarede: "Vis mig det sind, som ikke har ro, så skal du få fred!" Huike sagde: "Jeg har søgt og søgt, men kan ikke finde det!" Bodhidharma sagde da: "Så har du allerede fundet det!"

Bodhidharma er blevet tillagt følgende vers, som gennem tiden er blevet en slags trosbekendelse i Zen buddhismen:

En særlig formidling udenfor læren

(Kyoge betsuden)

Indfør ikke ord og bogstaver

(Furyu monji)

Udpeg direkte menneskets bevidsthed

(Jikishi ninshin)

Se naturen og bliv en buddha

(Kensho jobutsu)

Den bedste hjælp for at komme til denne erkendelse er zazen. Der siddes meget og længe overalt i de Zen buddhistiske klostre og zendo både i Japan, Korea, Kina, Vietnam og i Vesten. Der er dokumentation for at munkene sad 4 timer dagligt i de kinesiske klostre.

I Japan er det almindeligt, at man derudover praktiserer zazen i en sesshin, der varer en uge én gang om måneden, hvor man sidde 10 til 12 timer dagligt og undertiden også hele natten. I Kina og Korea er der tradition for at en sesshin varer 3 måneder. Nogle steder er det ikke tilladt, at man ligger ned om natten, så man må sove i siddende stilling.

En af de problemer, man møder i sin zazen, når man har praktiseret et stykke tid, er, at man kan have svært ved at holde sig klar og vågen. Buddhismen har meget at gøre med vågenhed, så det er et problem, at man er ”on the nod” i zendo. Der er en anekdote om Bodhidharma i den forbindelse. Det siges, at han rev øjn lågene af og smed dem på jorden. Der hvor øjn lågene faldt spirede en te busk op. Zen munke er kendte for at drikke meget macha. Det er den pulveriserede grønne te man bruger i te ceremonierne, som er både meget sund og holder en vågen under lang tids zazen.

Bodhidharma bliver altid afbildet i suibokuga tusch maleriet med vildt opspilede øjne og med mundvigene trukket ned. Derfor har han et vredt udseende. Men det er helt forkert, at opfatte ham som sur eller vred. De hængende mundvige betegner nemlig blot viljestyrke eller beslutsomhed til at gøre sit bedste i østasiatisk kultur.

De små figurer man ser af Bodhidharma i alle souvenir butikker i Japan har ofte ikke malet øjne på det hvide øjeæble. Det skal man nemlig selv gøre. Figuren er tilmed rund i bunden, som bevirker, at tumlingen rejser sig op igen, når man vælter ham. Det har alt sammen noget at gøre med at sidde urokkeligt og vågen i sin zazen.